Med virkning fra 1. juli 2023 har ØBG Silkeborg forlænget det mangeårige og gode samarbejde med SPORT 24 med endnu 3 år. I samme omgang har ØBG valgt at skifte tøjleverandør til adidas efter mange år i Uhlsport og Kempa. Alle ØBG-afdelinger bliver dermed iklædt tøj fra adidas’ teamsport kollektion i både spille- og træningstøj.
SPORT 24 er Danmarks største sportskæde med hovedkvarter i Silkeborg og samtidig partner i rigtig mange klubber på tværs af hele landet. Adidas har gennem de seneste år positioneret sig som et af de største teamsport brands i Danmark, og ser frem til samarbejde med en af Silkeborg-områdets største klubber.
Mike Vallentin Hansen, Team Sales Specialist i Danmark, ser gode muligheder i aftalen med ØBG: ”Hos adidas er vi glade for at have indgået en samlet aftale for ØBG, sammen med SPORT 24. Det bliver et spændende samarbejde, som vi ser meget frem til at sætte i gang hen over sommeren. Værdierne ”Frivillighed og Fællesskab” som ØBG arbejder med, er noget vi kun kan bakke op om. Det er derfor med stolthed, at vi kan klæde ØBG på i vores ikoniske tre striber.
Kim Sejdelin, formand for ØBG, siger om aftalen: ”Vi har været rigtig glade for Uhlsport og Kempa, som har været vores leverandør siden 2014. Nu er tiden kommet til at prøve noget nyt, hvor vi samtidig har fundet en partner, der favner bredt og har et stærkt internationalt brand bag sig. Det er afgørende for os, at vi har lavet samarbejdet med adidas og SPORT 24, så vi sikrer at både økonomi, leveringssikkerhed og de digitale værktøjer er i høj kvalitet. Vi ser frem til et fortsat stærkt partnerskab med en lokal leverandør, som har et indgående kendskab til klubben. I forbindelse med forlængelsen, fortsætter SPORT 24 som Platinsponsor i ØBG Silkeborg.
Daimi Baarsgaard, ansvarlig for klubaftaler i Silkeborg-området hos SPORT 24 TEAM-B2B, er også glad for forlængelsen: ”Hos SPORT 24 er vi stolte over, at vi fortsat er en del af ØBG og den rejse vi har været på sammen i mange år. ØBG er en klub med en masse frivillige, et stærkt sammenhold og ikke mindst en forening i fortsat udvikling med over 2.000 medlemmer. Det vil SPORT 24 meget gerne være en del af. Vi ser gode muligheder for at udvikle samarbejdet yderligere og ser frem til at vise, hvad vi som SPORT 24 og adidas i fællesskab kan tilbyde ØBG’s medlemmer og frivillige.”
De nye ØBG-tøjkollektioner er alle i navyblå til både spillere og trænere, og klubdragten vil bære et eksklusivt ØBG-logo med rainbow look. Kollektionen vil blive taget i brug i løbet af sommeren 2023, og klubdragten kan bestilles via vores webshop fra maj måned. Der vil være mulighed for at se og afprøve størrelser i Café Levehuse (dato tilgår). Vi forventer første leverance umiddelbart før sommerferien.