Tilmelding Log på
  • Forside
  • Kalender
  • Afdelinger
    Badminton
    Basketball
    Fitness
    Fodbold
    Gymnastik
    Håndbold
    Volleyball
    Tennis
    Floorball
  • Hovedbestyrelsen
    Bestyrelsen i ØBG Silkeborg
    Bestyrelsesmedlemmer Referater fra bestyrelsesmøder Kontakt os
  • Om ØBG Silkeborg
    Om foreningen
    Om ØBG Silkeborg Milepæle Formål Værdier Vedtægter Café Hede Rytmer Klubfaciliteter Regler for pædofili Spørgsmål og svar
  • Mødebooking
  • ØBG Deals
  • ØBG Webshop

En julehilsen fra ØBG

17. dec. 2020, kl. 20.34

På tærsklen til 2021 sender vi de varmeste tanker til alle jer, der holder klubben kørende i en svær tid! Nedlukning, afstand, ingen sociale aktiviteter. Fællesskabet har været – og er - udfordret.

Kære medlemmer. 2020 blev året, hvor vi lærte på den hårde måde, at det aktive fællesskab ikke er en selvfølge. Lad os bruge det som et afsæt til at værne endnu mere om det, når vi i 2021 nærmer os en mere normal hverdag.

 

Kære trænere og frivillige omkring ØBG. I har om nogen været i orkanens øje i det forgangne år. At skulle gennemføre træning, afvikle kampe og stævner, under hensyntagen til varierende Covid-19 restriktioner, er ikke en drømmeopgave. I har skullet holde øjnene på både de aktive og de mange mails med nye vejledninger fra diverse forbund og ØBG bestyrelser. Det bliver godt at kunne være 100% fokuseret på at give de aktive jeres fulde opmærksomhed.

 

Kære ØBG bestyrelser. Tak for jer. Tak fordi I tager ansvar, når lokummet brænder – so to speak. I klubben kan vi være stolte af at have stået støt og solidt, i en tid hvor det stormer udenfor. Det er jer, der insisterer på, at vi er der -  også når vinden tager af. Sandsynligvis endda i en endnu bedre udgave.

 

Kære ØBG Haludvalg. I har været omdrejningspunkt for det arbejde, der den 4. dec. 2020 kulminerede med åbningen af vore nye faciliteter i Mascot Sportscenter Buskelund. En positiv begivenhed i et svært år. De Nye Rammer kan ØBG Silkeborg få glæde af i mange år frem. Vi har alle forudsætninger for at gøre det her til noget stort.

 

Kære ØBG aktionærer. På vores rejse mod De Nye Rammer i ØBG har vi skullet finde finansiering til de løsninger, der kan bringe vores klub op på det næste niveau. I har stået os bi som GULD, SØLV, BRONZE aktionærer og købere af ØBG Folkeaktier. I dag har vi mere end 100 aktionærer (husstande). Det er ret cool. Vi vil gerne vise, at vi sætter pris på jeres opbakning. Derfor arbejder vi på at lave aktionærfordele. Uden at konceptet endnu er færdiggjort, kan vi love, at ØBG aktionærer vil få et åbent vindue til at indmelde sig i det kommende ØBG Fitness. Ordningen vil gælde fra ØBG Bronze aktionærer (indmelding for alle i husstanden) og opefter. Du kan stadig blive ØBG aktionær ved at indbetale på Mobile Pay 72390 (Bronze 1000 kr., Sølv 2500 kr., Guld 5000 kr.) En ramme med alle ØBG aktionærer bliver opsat i foyer i det nye Sportscenter Buskelund. Rammen bliver opdateret i takt med at nye aktionærer kommer til.

 

Kære sponsorer i ØBG. Når man taler om, at klubben har en svær tid, kan det blegne, i forhold til det I oplever. Nogle oplever et uforandret forretningsmiljø, men mange er udfordrede af nedlukning og en samfundsøkonomi, der er i knæ. Alligevel tager I godt imod en klub som ØBG. Det er vi taknemmelige for. Vi vil gøre vores bedste for at give jer noget igen.

Særligt 2 lokale sponsorer vil vi fremhæve for jeres store bidrag:

  • Gubsø Garage er gået ind i det nye halprojekt som hovedsponsor
  • B&O Silkeborg er blevet navnesponsor på ØBG Tennis og Padel Arena

Tak for jeres vedvarende støtte til de lokale aktiviteter!

 

Kære Brian i cafeen. Ja, nu hedder det ikke Vulkanen længere - men Cafe Levehuse! Fra klubbens side ønsker vi, at de nye omgivelser markerer begyndelsen til en mere positiv periode for Cafe-aktiviteterne. Corona, kombineret med ombygning, har været en nærmest uoverstigelig udfordring i arbejdet med at skabe aktivitet og salg i kiosken. Fra alle i ØBG: ”en stor julehilsen til dig” og en stor opfordring til at alle medlemmer, forældre, trænere m.fl. – vil støtte op om, at Brian kan få ”gang i butikken” – når vi igen må mødes.

 

I skrivende stund står vi foran en jul, hvor vi har udsigt til, at landet lukkes ned. Klubbens indendørsaktiviteter åbner (i bedste fald) den 3. januar 2021. Men vi må også være realistiske og sige, at forsamlingsforbud og restriktioner vil være en del af vores hverdag - i hvert fald nogle måneder endnu.

Med andre ord er vi ikke ude på den anden side. Men vi kan se lyset for enden af tunnelen. 

Hold hovedet højt og pas på hinanden.

 

God jul – vi glæder os til at se jer i 2021.

 

 

ØBG Silkeborg

 

De seneste nyheder Alle
ØBG Silkeborg afholder Repræsentantskabsmøde 28. maj 2025
Repræsentantskabsmødet er foreningens øverste myndighed, og her kan du som medlem påvirke og præge vores forening. Alle medlemmer er velkomne, og vi glæder os til at se jer. Tid/sted: Klublokalerne på 1. sal i Sportscenter Buskelu...
Tak til frivillige og sponsorer
Tak! Det Aktive Fællesskab har aldrig været mere populært! Nye opgørelser viser, at medlemstallene i Danmarks idrætsforeninger er steget markant. Det er både de aktive medlemmer og de frivillige, som gør en forskel. En særlig fejr...
Støt ØBG når du tanker brændstof!
ØBG har indgået aftale med OIL! tank & go ApS – ved siden af Netto - om rabat på brændstof ved tilmelding til OIL! Loyalitetsaftale. Som medlem hos ØBG opnår du en rabat på 25 øre pr. liter brændstof på dit eget betalingskort og ...

ØBG Silkeborg

MASCOT Sportscenter Buskelund
Buskelundtoften 3A  |  8600 Silkeborg
Kontakt os  |  Spørgsmål & svar

Andre sider fra Holdsport
  • xn--rif-hndbold-18a.dk
  • ggfc.dk
  • hep-ringe.dk
  • furesoehaandbold.dk
  • bk36.dk
  • faaborgbadmintonklub.dk
  • rbbc.dk
  • Foreingsadministration af Holdsport